For Thomas Kahlenberg, U21-landsholdsspilleren, der var med til slutrunden i Portugal på det yderste mandat i EM-truppen, vil FC Københavns hjemmebane Parken - hvor Brøndby møder FCK - altid stå som et stadion, han tænker på med glæde og stolthed, i modsætning til mange andre af hans holdkammerater i Brøndby. For det var i Parken, Thomas Kahlenberg fik sin superliga-debut i maj 2002. 'Reservetræneren' Tom Køhlert, der nogle uger forinden havde afløst Åge Hareide, sendte det unge stortalent ind i anden halvleg ved 1-0 til FC København. Kort før slutsignalet udlignede Mads Jørgensen til 1-1, og fire dage senere sikrede Brøndby sig det danske mesterskab. I de to følgende sæsoner har Brøndby ikke taget mange point i de indbyrdes opgør og slet ikke vundet en eneste gang. Hvad er forklaringen på det? »Godt spørgsmål«, siger Thomas Kahlenberg. »Jamen, det har været lige kampe hver gang, og selv om vi har tabt nogle gange, er vi ikke blevet udraderet. Det har været fysisk prægede opgør med mange nærkampe, og FCK'erne har altså været skarpere og dygtigere end os til at slå til og udnytte modstandernes fejl. Det må være forklaringen« »FCK er et tålmodigt hold, godt organiseret og godt rustet, når de møder os«. Nu er FCK måske mere rystet end rustet til en storkamp mod Brøndby? »Nej, sådan kan man ikke sige det, selv om FCK er nummer ni på tabellen. Det er jo kun fire point, der skiller os«. Thomas Kahlenberg - der efter sommerpausen i 2002 spillede fra start i den første kamp med Michael Laudrup og John 'Faxe' Jensen som ny trænerduo og siden har vært fast inventar på holdet - taler om vigtigheden af at score det første mål. »Vi må ikke komme bagud. Sker det, er FCK'erne utroligt dygtige til at stå godt i organisationen, være tålmodige og ikke tage nogen chancer. Det bliver uden tvivl en kamp med stor vægt på det fysiske, men for os gælder det om, at vi skal have pasningsspillet til at køre. Lykkes det, kan vi få det overtag, som kan give os sejren«. Formentlig skal Thomas Kahlenberg denne gang spille på venstrekanten. Jonas Kamper gør antagelig comeback i højre side, og de to angribere er Johan Elmander og Morten Skoubo. »Min favoritplads er centralt. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Men jeg befinder mig nu udmærket med udgangspunkt ude i siden, uanset om det er højre eller venstre«, siger Kahlenberg. »For jeg må gerne gå med ind i banen og deltage i spillet og afslutningerne« Thomas Kahlenberg har lagt op til tre af Brøndby-scoringerne i de første kampe, men han har ikke selv lavet mål i denne sæson. »Jeg har manglet noget skarphed i afslutningerne. Som offensivspiller skal jeg score regelmæssigt. Jeg håber snart at få hul på bylden, så kan målene komme i stimer«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























