København har ikke de faciliteter, der skal til for at afvikle de store internationale idrætsbegivenheder, der skal bane vejen for de olympiske lege i Danmark i 2024.

Det har Kai Holm, formanden for Danmarks Idræts-Forbund, i tidligere sagt til Politiken. Nu siger Lars Bernhardt Jørgensen, administrerende direktør for turistorganisationen Wonderful Copenhagen:

»Det er diskussionen om hønen og ægget. For man kan også gå den anden vej og opfordre de forskellige idrætsspecialforbund til at søge de store mesterskaber, eksempelvis VM i svømning, VM i fægtning, badminton, håndbold, brydning, ja VM i alt. Dét kan så blive løftestangen til en forbedring af de eksisterende faciliteter og til opførelsen af nye«.

Olympisk 'brainstorming'
Lars Bernhardt Jørgensen, der også skal deltage i den olympiske 'brainstorming' hos kulturminister Brian Mikkelsen (K) i næste måned, peger som eksempel på de mange initiativer, der blev taget, da København fik status som europæisk kulturby i 1996.

»Den status var med til at forandre byen. Pladser og centrale dele af København blev forskønnet, vi fik Arken og Diamanten, vi fik en udbygning af Statens Museum for Kunst og af Glyptoteket. Vist blev ikke alt færdigt til tiden, noget først efter 1996, men alt fandt sted - selv om mange har glemt det - med kulturbyåret som løftestang. Den samme proces kan ske på sportsfronten, hvor vi vil opleve, at store idrætsbegivenheder vil gøre noget i forbedringen af faciliteterne«, siger Lars Bernhardt Jørgensen. Som er glad for, at hovedstadsområdet nu hjælpes på vej med en multiarena.

Fond skal hjælpe
Efter hans opfattelse styres den internationale sportsverden af omkring 200 personer, der er med til at beslutte alt. Og i den sidste ende også placeringen af de olympiske lege.

»Vi kender blot et fåtal af dem - og den situation kan vi kun ændre ved at 'alliere' os med idrætsverdenen gennem de store arrangementer. Vi skal i gang med at gøre København til et centrum i sportens verden, vi skal skabe et netværk på højeste niveau. Og for at det skal lykkes, skal staten sikre en ordentlig finansieringsordning til initiativerne«.

Lars Bernhardt Jørgensen forestiller sig, at nøglen til succes ideelt set går gennem en fond, der årligt stiller 50 millioner kroner til rådighed til 'køb' af store internationale begivenheder.

Garantibeløb
»Når man tænker på, at en olympisk ansøgerkampagne måske koster 100 millioner, så lyder 50 ikke af så meget. Og det er det heller ikke. Men der er tale om beløb, der skal stilles som garanti for gennemførelsen af de forskellige mesterskaber, man kan trække til byen - og det er penge, som i rigeligt mål kommer tilbage i statskassen.

»Da vi søgte om at få veteranlegene World Master Games til København 2009, blev vi bedt om at stille med en bankgaranti på 14 millioner kroner. Så mange penge har vi ikke i kassen, og derfor skulle vi løbe fra fond til fond for at skaffe to millioner her og en million der. Det betød, at vi i arrangørernes øjne ikke var en seriøs ansøger - og derfor gik mesterskaberne til Australien. Set med mine øjne var det en katastrofal situation. En forsigtig vurdering fra vores side var, at disse Master Games ville give København en omsætning på 170 millioner kroner, og da vi erfaringsmæssigt ved, at halvdelen, altså 85 millioner, går tilbage i de offentlige kasser som skatter og afgifter - heraf 75 procent til staten - så ville en garantisum på 14 millioner være en beskeden investering. Men det kan idrætsorganisationerne og vi som turistorganisation ikke klare, derfor må have en statslig fond«, siger Wonderful Copenhagens direktør.

Tror du, at København og Danmark nogensinde får mulighed for at arrangere de olympiske lege?

»Ja, det gør jeg. Det er ikke urealistisk. Før eller senere skal legene jo forbi vores del af verden, her i Norden har de ikke været siden 1952. Vi kan i kraft af vores lille størrelse skabe nogle hyggelige lege, og vi har de ting, der skal til - en god samfundsstruktur og en god evne til at organisere. København er næppe blandt de 100 største byer i verden, men vi er i top-10, når det gælder internationale kongresser - fordi vi har budt, budt og budt. Det skal vi også gøre med sport, byde på alt det største, for i den sidste ende at få selve de olympiske lege«, fastslår Lars Bernhardt Jørgensen.