Der var dømt teenageopvisning af højeste karat i Sevilla. I den anden Davis Cup-finalekamp satte 18-årige Rafael Nadal nemlig verdens nummer to, amerikanske Andy Roddick, godt og grundigt på plads. I løbet af kampen var der ingen tvivl om, at teenageren havde fat i det længste strå, og efter 3 timer og 38 minutters intens tennis kunne Rafael Nadal hæve knytnæven og indkassere en velfortjent sejr med cifrene 6-7, 6-2, 7-6, 6-2. »Det her er så vigtig for mig, fordi det er lang tid siden, jeg sidst har spillet så godt. Alt gik godt. Det var fantastisk«, sagde Rafael Nadal, som i øjeblikket befinder sig på verdensranglistens 51.-plads. Spillede som verdens bedste Rafael Nadal spillede imidlertid, som om han i øjeblikket er en af verdens bedste. Samtidig havde den spanske tennisspiller både det langsomme grusunderlag og de 27.200 vilde tilskuere med sig. Det i så høj en grad, at dommeren flere gange måtte tysse på det energiske publikum, for at Rafael Nadal og Andy Roddick kunne fortsætte spillet. Amerikaneren kæmpede bravt, men Rafael Nadal tog stort set alt, hvad Andy Roddick bombarderede ham med. Dertil kostede han amerikanerne rundt i hvert et hjørne af den store olympiske hal og lod sig på intet tidspunkt skræmme af den mere rutinerede Andy Roddick. Tværtimod var det ikke til at spore, at Rafael Nadal kun er i gang med sit første år i Davis Cup-regi. Moya banede vejen Tidligere på dagen havde Carlos Moya gjort et fornemt forarbejde ved at slå Mardy Fish med cifrene 6-4, 6-2, 6-3. »I starten var jeg lidt nervøs, men jeg formåede alligevel at spille sikkert og ikke tage for mange chancer. Jeg ved, at Fish er en spiller, som er meget stærk, hvis tingene kører for ham«, sagde Carlos Moya, som to gange tidligere har tabt til amerikaneren. Carlos Moya fik da heller ikke den bedste start på kampen på hjemmebanen i Sevilla, hvor Mardy Fish bragte sig foran 3-0 i første sæt. Men Carlos Moya kom på omgangshøjde med amerikaneren og vandt efter 40 minutters spil sættet med cifrene 6-4. Herefter var der stort set kun tale om formaliteter. »Jeg prøvede alt, men han havde et svar på det hele«, lød det fra en skuffet Mardy Fish efter kampen. I dag spilles doublen, hvor tvillingerne Mike og Bob Bryan er sat på noget af en opgave. For at USA skal bevare håbet om at få fingrene i Davis Cup-trofæet, skal de nemlig slå Rafael Nadal og Tommy Robredo. Hvis ikke det lykkes amerikanerne, kan det spanske Davis Cup-hold i dag for anden gang skilte med Davis Cup-trofæet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
80 år
Debatindlæg af Stefan Hermann
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























