16 mand skal til VM i Tunesien om en god måneds tid. 10 spillere ved godt, at de er selvskrevne, et par stykker eller tre kan føle sig næsten sikre - men også kun næsten - og resten af pladserne er mere åbne. Landstræner Torben Winther er stadig ikke kommet ud af tænkeboksen. Han føler, han har sit VM-hold klar - og så alligevel ikke. Winther: Det er vildt svært »Jeg må indrømme, at jeg fortsat bakser med et par spørgsmålstegn. Nogle gange synes jeg, at der ikke er noget at være i tvivl om, men når jeg så ser de enkelte spillere i kamp, kan jeg pludselig se bestemte mangler - ligesom jeg kan se nogle særlig gode muligheder hos andre, der er inde i billedet. Det er vildt svært, men det jo bare et spørgsmål om at træffe en beslutning«, siger landstræneren. Og valget skal han træffe senest 21. december. »Mine overvejelser omkring holdets endelige udformning er rent faglige. Og min tvivl kommer eksempelvis ind, når jeg i en kamp ser en VM-kandidat 'melde sig ud'. Så tænker jeg på, om han også kan finde på at gøre det i en landskamp. Om jeg reelt kan stole på ham, når det brænder på«. Kun to målmænd Torben Winther står fast på kun at udtage to målmænd. Fordi, han har brug for 14 spillere til at løse det hårde arbejde ude på banen - og fordi, han anser det for 'usandsynligt', at en af målmændene bliver skadet. »På alle andre pladser har jeg brug for garderinger i en hård slutrunde«, fastslår landstræneren, der i januar tester sin endelige VM-trup ved en turnering i Paris og i Danmark. Schnuchel med i spurten En af de spillere, der 'pludselig' er tilbage i VM-kapløbet, er Koldings venstre wing, Boris Schnuchel. Han deltog ikke i World Cup-turneringen i Sverige, da han blev ramt af en korsbåndsskade i det venstre knæ. Siden har undersøgelser vist, at skaden ikke var ny, men at Schnuchel længe har spillet med det ødelagte korsbånd - og han spiller da også nu for fuld damp hos Kolding. »Hvis Schnuchel holder sit niveau, så kan jeg være lige glad med, om han mangler et korsbånd. Det vil ikke forhindre mig i at udtage ham«, siger Torben Winther.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
nekrolog
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
Kronik af Sara Al Dafaee