Fremmedhadets grimme fjæs har vist sig på den hellige grund Arena Auf Schalke, hjemmebanen for de tyske titelaspiranter Schalke 04, hvor Ebbe Sand og Christian Poulsen tjener deres penge. På grønsværen kæmper klubbens spillere om at besejre mægtige Bayern München i kampen om mesterskabet, og i direktionslokalerne og på lægterne har de indledt en anden kamp. Vil ekskludere medlemmer Bestyrelsesmedlem Peter Peters bekendtgjorde i tirsdags, at Schalke 04 - med hjemmel i klubbens vedtægter - agter at ekskludere medlemmer, som også er registreret som medlemmer i diverse højreekstreme politiske partier, herunder Nationaldemokraterne og Republikanerne. I Schalkes foreningsvedtægters paragraf 2 hedder det bl.a., at integrationen af udenlandske medborgere skal fremmes. Et udsagn, som er uforeneligt med de højreekstreme og nynazistiske partiers principprogrammer. Til de kommende hjemmekampe i Bundesligaen, pokalturneringen og i UEFA Cuppen i aften mod Shakhtar Donetsk (1. kamp 1-1), tages der initiativ til at få renset ud blandt de brodne kar blandt de 60.000 tilskuere. Tiltaget støttes af den officielle fanklub, som har bebudet, at de gerne melder ekstremisterne til politiet. Herre i eget hus I Tyskland har det siden Anden Verdenskrigs afslutning været forbudt og strafbart at sprede nazistiske budskaber og bære lignende symboler. »Vi benytter os blot af vores ret til at være herre i eget hus«, siger Peter Peters. Fik 5 procent Det højreekstreme republikanske parti sidder på 4 af 66 pladser i bystyret i Gelsenkirchen, hvor Schalke 04 har hjemme, og fik ved kommunalvalget i 2005 cirka 5 procent af stemmerne. Gelsenkirchen, hvor der bor cirka 300.000 mennesker, ligger i Ruhrdistriktet, som er et af Europas tættest befolkede områder. Omkring 10 procent - 30.000 - er udenlandske statsborgere. Hertil kommer et større antal borgere med udenlandsk oprindelse, som har fået tysk statsborgerskab.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.