For nogle hold er det et godt resultat bare at kvalificere sig til den europæiske klubfodbolds fornemste turnering. For andre er sejr det eneste, der tæller. Og nogle gange bliver kampene i den hjemlige liga ofret for succes i Champions League. Det må så sandelig siges at være tilfældet før dagens og morgendagens kvartfinalereturkampe, hvor faktum er, at kun tre af de tilbageværende otte hold - PSV Eindhoven, Inter og Bayern München - varmede op med sejre i weekendens hjemlige ligakampe. For fire andre - AC Milan, Juventus, Lyon og Chelsea - blev det til uafgjort, mens Liverpool måtte rejse hjem fra opgøret mod Manchester City uden point. Og det er en særdeles skuffende optakt, eftersom alle de otte hold - med undtagelse af netop Liverpool - i øjeblikket ligger i top-3 i hjemlandene. Historie imod Chelsea I aften skal i første omgang Chelsea og AC Milan forsøge at ryste skuffelsen af sig på udebane mod henholdsvis Bayern München og Inter i forsøget på at kvalificere sig til mesterturneringens semifinaler. Og det kan vise sig at blive mere end almindeligt svært, selv om begge hold vandt tomålssejre i de første kvartfinaleopgør. Chelsea - der hjemme i London kun fik 1-1 mod Birmingham i søndags - har nemlig historien imod sig på Olympiastadion i München, hvor Bayern fortsat kun har tabt én kamp i internationalt regi - nogensinde. Og Bayerns træner, Felix Magath, har fået yderligere grund til selvtillid efter weekendens 2-1-sejr over Mönchengladbach. Chelsea vandt første kamp 4-2. Inter jagter sejr I aftenens anden kamp er der lokalopgør på plakaten, når Inter og AC Milan tørner sammen. Inter har i dagens anledning fået status af hjemmehold på det fællesejede stadion, Giuseppe Meazza, men det er en ren formalitet, der kun tjener det formål at sætte reglen om udebanemål i spil. Og 'hjemmeholdet' har så sandelig noget at revanchere, eftersom holdet nu ikke har slået bysbørnene i mere end tre år, og senest tabte 2-0 i sidste uges Champions League-kvartfinale. I weekenden gik det bedre i den italienske Serie A mod Bologna, der blev besejret 1-0, mens AC Milan snublede med 1-1 hjemme mod Brescia. De resultater kan vise sig at være de første små antydninger af, at en eller to overraskelser lurer i aften.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø