Superligaklubben Viborg har præsenteret to hjemvendte sønner som forstærkninger til den kommende sæson. Det var Steffen Højer og Thomas Frandsen, der igen trækker den grønne trøje over hovedet. Thomas Frandsen har været i FC Midtjylland i to sæsoner, mens Steffen Højer i 2003 skiftede fra Viborg til OB. Nu er de begge tilbage i domkirkebyen og er de første forstærkninger til holdet, der torsdag mistede Michael Gravgaard og Jesper Christiansen til FCK. Steffen Højer har hele tiden boet i Viborg, og angriberen har tidligere givet udtryk for, at han var ved at være træt af de mange timer på landevejen. Derfor valgte han at takke nej til en ny og ifølge OB betydelig bedre kontrakt, som fynboerne tilbød ham som erstatning for den, der udløber til nytår. »Jeg er superglad for at være i klubben (OB, red.), men jeg bor nu engang i Viborg. Jeg har en datter, der skal starte i skole til næste år, og en kone, der måske også gerne vil se noget mere til mig. Derfor har jeg valgt at takke ja til tilbuddet fra Viborg. Jeg har haft en fantastisk tid hos OB. Det er ikke mindst OBs skyld, at jeg fik sparket liv i fodboldkarrieren igen«, siger Steffen Højer. Ekstra Bladet skriver, at Viborg blot har betalt 350.000 kroner for at løse Højer fra sin kontrakt et halvt år før tid. Frandsen: Som at vende hjem 28-årige Thomas Frandsen har lavet en treårig aftale med Viborg, og han ser ikke sit skifte til Viborg som et tilbageskridt i karrieren. »Sportsligt er jeg meget fortrøstningsfuld med hensyn til skiftet tilbage til Viborg. Klubben er gået meget frem, synes jeg, siden jeg forlod den for to år siden. Samtidig kender jeg klubben i forvejen og har spillet sammen med mange af spillerne tidligere. Så det bliver nærmest som at vende hjem«, siger Thomas Frandsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen