Den danske Rabobank-rytter Michael Rasmussen føler sig efterhånden sikker på, at han også vil bære den prikkede bjergtrøje, når Tour de France feltet når Paris. Under dagens etape kan der maksimalt scores 30 point i alt i de fem bjergspurter på færden fra Briancon til Digne les Bain, hvor terrænet nok er uhyre kuperet, men slet ikke kan sammenlignes med det, rytterne de seneste dage har været ude for. »Jeg må indrømme, at jeg betragter førstepladsen i bjergkonkurrencen som så godt som sikker. Og nu handler det så bare om at bevare podiepladsen i klassementet. Det ville være fantastisk at stå i den prikkede trøje ved siden af Armstrong i Paris«, lyder det næsten drømmende fra Tourens danske hovedperson. Konkurrent rører på sig CSCs Ivan Basso måtte efter gårsdagens 173 km lange etape fra Courchevel til Briancon afgive den samlede tredjeplads til franskmanden Christophe Moreau (Credit Agricole), der samtidig også kom tættere på Michael Rasmussens samlede andenplads samt danskerens prikkede bjergtrøje. Franskmanden hentede otte bonussekunder, da han vandt spurten i den forfølgergruppe på 26 mand, der kom ind 1.15 efter den sejrende Alexandre Vinokourov (T-Mobile) og Santiago Botero (Phonak), som havde fulgtes ad i front godt 140 km. Aftalte angreb med Armstrong I bjergregnskabet er Michael Rasmussen nu noteret for 160 point - 41 flere, end da han sidste år sluttede på tredjepladsen efter Richard Virenque (226) og Lance Armstrong (176) - mens Christophe Moreau på andenpladsen har 89. Botero begynder at vise interesse for sagen, men den danske indehaver af den prikkede trikot tror fortsat, at colombianeren har andre mål med sin Tour-optræden. »Nu er Botero jo tilbage i den samlede stilling, og han får ikke længere lov til at køre væk, men han er da en mand, jeg skal til at holde øje med. Moreau er tilsyneladende meget opsat på at være med i legen, og jeg gad ærlig talt ikke spilde kræfter på at spurte med ham på de to første bjerge. Men på Galibier var jeg blevet så irriteret, at jeg kørte op til Armstrong og sagde, at jeg ville stikke en km fra toppen for at score point, så han ikke troede, jeg var ude på at jagte de to forreste og dermed også hans gule trøje. Jeg ville bare vise franskmanden, hvem der er den bedste i den aktuelle sammenhæng, når det virkelig gælder. Armstrong svarede, at det kunne være, han gik med mig, og så sagde jeg, at det da ville være fint, men det var han åbenbart alligevel ikke indstillet på«, siger Michael Rasmussen med et smil. Vinokourov og Botero hentede med deres offensiv noget af det tabte terræn - de mistede henholdsvis 5.18 og 2.50 min. på tirsdagens 10. etape til Courchevel - tilbage i det samlede klassement, men Michael Rasmussen har som nr. 2 stadig næsten to minutters luft ned til tredjemanden, der altså nu er Moreau. Koncentrerede sig om at sidde på hjul Gårsdagens etape prægedes atter af en imponerende magtdemonstration fra Discovery Channels side. Lance Armstrongs tropper havde hele tiden udbryderne - og dermed også kaptajnens samlede førerposition - under kontrol uden at satse maksimalt på at hente dem, og det var lige noget, der faldt i Michael Rasmussens smag. »Jeg skulle jo bare koncentrere mig om at sidde på hjul hos mit nye hold. Så alt gik fuldstændig efter planen for mig«, sagde Michael Rasmussen efter etapen, hvor han sjældent veg fra Armstrongs hjul. »Nej, spøg til side. Selvfølgelig betragter jeg mig ikke som en del af Discovery-klanen, men jeg kan jo lige så godt udnytte de fordele, det giver mig, at de styrer løbet så perfekt. På denne etape gjorde de det meget klogt. De sørgede hele tiden for, at afstanden op til udbryderne var passende. Ikke så stor, at Armstrongs førsteplads på noget tidspunkt var i fare. Og ikke så lille, at det fristede nogen til at forsøge at køre op til dem foran. Hvis hullet var blevet væsentligt mindre, ville jeg da have forsøgt mig på Galibier. Men som det udviklede sig, skulle jeg ikke nyde noget af pludselig at hænge ude i ingenmandsland«. CSC fører stadig holdkonkurrencen CSC-bossen Bjarne Riis kan glæde sig over, at hans tropper stadig fører holdkonkurrencen, men må samtidig se i øjnene, at han i den resterende del af løbet kommer til at mangle en uhyre værdifuld brik efter Jens Voigts ufrivillige farvel. CSC havde foruden Ivan Basso også Bobby Julich og Carlos Sastre med hjem i Armstrong-gruppen. »Ivan følte sig godt kørende, men det var aldrig meningen, han skulle angribe med så lang vej til mål fra toppen af Galibier. Her var både Bobby og Carlos i vanskeligheder, men de kæmpede sig godt tilbage«, fastslår Bjarne Riis.