Fodbold: Real Madrid-træner Zinedine Zidanes ældste søn fik ikke alene debut, han scorede også, da Real Madrid pulveriserede Leonesa 6-1 og dermed 13-2 (!) samlet i den spanske pokalturnering Copa del Rey. 21-årige Enzo Zidane, der er opkaldt efter den legendariske uruguayaner Enzo Francesoli, der var blandt farmands helte i barndommen, kom på banen efter pausen scorede til 4-1 midt i 2. halvleg.
Fodbold: Nantes og Nicolaj Thomsen er skidt kørende i Ligue 1. Onsdag gik det helt galt, da holdet på hjemmebane tabte 6-0 til Lyon. Til gengæld var der succes for Martin Braithwaite, som sammen med Toulouse kunne juble over en 1-0-hjemmesejr over Montpellier. Topholdet Nice vandt 1-0 i Guingamp.




























