Sportsdøgnet: Danske specialforbund mister millioner i støtte

Sara Slott og Dansk Atletik Forbund mister ikke noget stort beløb i Team Danmark-støtte, men 100.000,- kan også mærkes, når støtten næste år ligger på 2 mio. kr.
Sara Slott og Dansk Atletik Forbund mister ikke noget stort beløb i Team Danmark-støtte, men 100.000,- kan også mærkes, når støtten næste år ligger på 2 mio. kr.
Lyt til artiklen

Elite: En lang række danske specialforbund skal i 2017 klare sig med færre støttekroner fra Team Danmark end i 2016. Det ligger fast, efter Team Danmark på et bestyrelsesmøde torsdag aften vedtog budgetterne til elitearbejdet for 21 specialforbund. I alt 81,3 millioner kroner kan de 21 forbund se frem til at få tildelt i 2017. Det er 4,5 millioner støttekroner færre end i OL-året 2016. 15 af de 21 forbund går ned i støtte, 6 forbund holder status quo eller går marginalt op i støtte. Derudover mister fire forbund al støtte. Nedgangen fra 2017 til 2016 skyldes færre indtægter til Team Danmark i form af fondsmidler og udlodningsmidler, oplyser organisationen.

Svømning: Ved VM på kortbane er danske Jeanette Ottesen og Emilie Beckmann begge videre til finalen i 50 meter butterfly. De to danskere svømmede natten til fredag dansk tid semifinale i Windsor i Canada, og det faldt ud til begges fordel. 19-årige Emilie Beckmann blev nr. 4 i første semifinaleheat, hvor den unge dansker kom ind i tiden 25,75 sekunder. Den 10 år ældre Jeanette Ottesen blev nr. 2 i sit heat i tiden 25,29 sekunder. Det rakte også til en andenplads sammenlagt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her