Det svenske landshold viste sig endnu engang overlegne i søndagens kamp mod Argentina ved VM i håndbold. Sverige vandt 35-17 over det sydamerikanske hold i Accorhotels Arena i centrum af Paris, hvor bemærkelsesværdige 12.578 svenske og argentinske fans overværede kampen. Det svenske hold er dermed klar til morgendagens opgør mod Danmark.
Argentina løb ellers kampen i gang i et tempo, hvor svenskerne ikke kunne følge med. Efter en række hurtige scoringer var det sydamerikanske hold i front. Det varede dog ikke længe inden det svenske hold vågnede op og svarede igen med flere sikre kontraløb og hårdt forsvarsspil.


























