De norske håndboldherrer er overraskende klar til at spille om medaljer ved VM i Frankrig, men det er ikke denne gedigne succes, der optager sindene i fjeldlandet.
I stedet har alle sportsinteresserede nordmænd blikkene rettet mod Ullevaal Stadion i Oslo, hvor en høring over to dage skal danne grundlag for en afgørelse i dopingsagen mod nationens skidronning, Therese Johaug.




























