Tyskeren Bernhard Langer, der for år tilbage lå nummer et på verdensranglisten i golf, er ufrivilligt blevet hvirvlet ind i den amerikanske præsident Donald Trumps påstande om storstilet svindel med stemmer ved valget 8. november i fjor, der bragte ham til magten.
Forleden havde Trump inviteret Kongressens ledere til en reception i Det Hvide Hus, og her fortalte præsidenten, at der var foregået omfattende snyd ved valget og at millioner af mennesker, der var kommet ulovligt ind i USA, havde stemt.




























