Fodbold: Egypten kan på søndag vinde Africa Cup of Nations for ottende gang. Onsdag banede landet sig vej til finalen med en sejr i semifinalen over Burkina Faso. Det blev en kendsgerning efter en dramatisk straffesparkskonkurrence, hvor Burkina Faso ellers var i vinderposition. Egypten misbrugte sit første spark, men scorede siden på alle fire forsøg. Og da Burkina Faso brændte to forsøg, forduftede drømmen om det første trofæ i turneringen. Egypten vandt sammenlagt 5-4 efter 1-1 i den ordinære spilletid. Torsdag spiller Cameroun og Ghana om den anden finaleplads.
Fodbold: FC Barcelona er godt på vej til at nappe den ene finaleplads i den spanske pokalturnering, Copa del Rey. Onsdag aften blev det til sejr på 2-1 ude over Atlético Madrid i den første af to semifinaler. Luis Suárez og Lionel Messi scorede for Barca, mens Antoine Griezmann scorede for hjemmeholdet.




























