EM-atletik: Den danske mellemdistanceløber Andreas Bube tog søndag Danmarks enlige medalje ved inde-EM i Beograd. I 800 meter-finalen kom 29-årige Bubes fremstød til føring på det helt rigtige tidspunkt, da tempoet i feltet var lidt for lavt. Polske Adam Kszczot gik frem i ryg på danskeren, og han gik også forbi og tog titlen (1:48.87 min.), mens Bube fik en anelse hjælp af en større omgang albuekamp mellem de resterende konkurrenter. Bube fik noteret tiden 1:49.32 min, og på tredjepladsen kom spanske Alvaro De Arriba i tiden 1:49.68. Bube tog i 2012 også EM-sølv udendørs på distancen.
Et forrygende dansk EM med fire finalepladser er lovende i en sæson, der topper med VM på det olympiske stadion i London i august.




























