Fodbold: Den skotske Sunderland-manager David Moyes beklager nu dybt nogle bemærkninger under et BBC-interview. »Du var noget fræk hen mod slutningen, så pas hellere på. Du kan godt få en øretæve, selv om du er kvinde«, sagde David Moyes til BBC-reporter Vicki Sparks efter Sunderland-Burnley-kampen 18. marts. Sparks grinede bare efter kommentaren, og hun klagede ikke over manageren. Til Daily Star siger Moyes nu: »Det var noget, der skete i kampens hede. jeg beklager dybt mine udtalelser, og jeg er slet ikke den type menneske. Jeg har snakket med BBC-journalisten, og hun har acceopteret min undskyldning«. Sunderland er placeret sidst i Premier League og møder tirsdag aften mesterholdet Leicester på udebane.
Basketball: Sisu er klar til DM-semifinalerne efter en udesejr på 81-57 over Hørsholm. Dermed vandt Sisu den femte og afgørende kamp mellem de to klubber. I semifinalen møder Sisu de forsvarende danske mestre fra Horsens IC. I den anden semifinale tørner Bakken Bears og Svendborg Rabbits sammen.




























