Lyt til artiklen
På min væg hænger et billede, Torben Ulrich har lavet. Det er fremkommet ved at slå en tennisbold, en tennisketcher og et sjippetov dyppet i tusch mod papiret. Billedet har også et lille digt – vel nærmest et haikudigt – som rammer dybden i at spille tennis, ja, i det at dyrke idræt i det hele taget. I digtet beskriver han, hvordan man må øve et slag igen og igen, fordi man ikke kan det – og hvordan man må øve det igen og igen, fordi man kan det!
Digtet rammer vekselvirkningen mellem forbedring og fordybelse – en vekselvirkning, Torben Ulrich altid har været optaget af. Man bliver aldrig færdig med at øve et slag, og bolden kommer hele tiden tilbage.
