Sportsdøgnet: Tennisikon laver skandale ved landskamp

Ilie Natsase har igennem en lang karriere inden for tennis skabt mange store resultater, men også en stribe skandaler.
Ilie Natsase har igennem en lang karriere inden for tennis skabt mange store resultater, men også en stribe skandaler.
Lyt til artiklen

Tennis: Ved weekendens Fed Cup-kamp mellem Rumænien og Storbritannien i rumænske Constanta spillede den tidligere rumænske stjernespiller Ilie Natsase en meget uheldig rolle. Nastase, der er rumænernes holdkaptajn, blev smidt ud af begivenheden efter en situation, der efterlod den britiske spiller Johanna Konta grædende. Nastase råbte og bandede af dommeren samt Konta og den britiske holdkaptajn Anne Keothavong. Det Internationale Tennisforbund oplyser, at man vil undersøge sagen nærmere. Konta vandt efterfølgende opgøret mod Sorana Cirstea og udlignede til 1-1.

Fodbold: Med en scoring i 3. minut skabte den i Stoke lejede Bojan Krkic den perfekte åbning for Mainz 05 i lørdagens opgør på udebane mod Bayern München. Knap et kvarter senere havde en veloplagt Arjen Robben udlignet, men Mainz –med Jonas Lössl på bænken – spillede sin chance og gik til pausen med en 2-1-føring, efter Daniel Brosinski havde udnyttet et straffespark mod et lidt vaklende hjemmehold, hvor spillerne var lidt efter hinanden. 20 minutter før tid udlignede Thiago Alcantara, og mere blev det ikke til for det tyske storhold, der slikkede sårene fra nederlaget i Champions League-kvartfinalen mod Real Madrid. Werder Bremen vandt samtidig ude 4-2 over Ingolstadt på fire træffere ved forward Max Kruse!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her