En hurtig analyse af ugens Champions League-opgør peger på, at dét, Atletico Madrid mangler, er en gut, de engang havde: Den, a la Diego Costa, der højst sandsynligt scorer på en frisk omstilling. Det, som Juventus har i Higuain. Og andre gange i Dybala. Så behøver vi vist ikke snakke mere om det. I må gerne sige det videre til Simeone. Derudover er konklusionen klar: Ronaldo er ikke for gammel. På trods af megen nervøs snak i krogene. Han er en masse andet; lidt aggressiv i sin måde at blære sig på, og han har en dårlig frisure for tiden, men gammel? Det er han altså ikke. Faktisk gør han, som de dygtigste spillere nu engang gør: omstiller sig. Transformerer sig selv fra djævelsk hurtig kantløber til mere statisk boksspiller. Måske et vidnesbyrd om, at vi kan genoverveje, hvornår fodboldspillere er for gamle. Eventuelt have lidt tålmodighed med at dømme dem ude. Der er da masser af gode eksempler på, at erfaring og den selverkendelse og snilde, der følger med den, har stor værdi på fodboldbanen. Jævnfør Zlatan. Og vel sådan set også Juves forsvar.
Noget af det værste, du kan være, er også at være gammel. For gammel til det, du laver og til den måde, du opfører dig på. Total dødssynd ikke at opføre sig efter sin alder. Hvad det så ellers vil sige. Men det virker, som om det er noget med, man helst skal blive kedeligere og kedeligere, ligesom ens krop bliver det, sådan cirka, når den har passeret start-tyverne. Sagde vi. Ud over at være gammel er det også super nedtur at være overvægtig, for tyk. Sagde vi. Og det er nedtur at være en taber. Sådan nogle, I ved, der ikke gør, hvad de skal, er dovne og underpræsterer. Uhørt trælse typer. Sagde vi.
