Ishockey: Canada er for tredje år i træk klar til VM-finalen efter et forrygende comeback mod Rusland. Canada vandt 4-2 efter Rusland havde været foran 2-0 på to scoringer i anden periode. I tredje periode reducerede Mark Scheifele efter 17 sekunder og så scorede Canada tre gange i de sidste fem minutter. Modstanderen i finalen findes lørdag aften, når Sverige og Finland mødes.
Fodbold: Med Mike Jensen som oplægger scorede Nicklas Bendtner sit fjerde mål i den norske liga, da Rosenborg spillede 1-1 mod Lillestrøm. Bendtner scorede til 1-0 efter en time, men Frode Kippe headede et hjørnespark i mål til udligning efter 80 minutter.




























