Wozniacki besejrer japaner i to sæt i græsturnering

Caroline Wozniacki havde lidt svært ved at få lukket kampen mod japansk outsider.
Caroline Wozniacki havde lidt svært ved at få lukket kampen mod japansk outsider.
Lyt til artiklen

Tennis: Caroline Wozniacki er klar til 3. runde af græsturneringen i Eatbourne. Den danske tennisstjerne besejrede i sin første kamp i WTA-turneringen japanske Naomi Osaka, der er nr. 58 på verdensranglisten, i to sæt med cifrene 6-2, 7-6 (7/5). Efter et have brudt japaneren to gange i første sæt kneb det mere i andet sæt, hvor Wozniacki dog fik afgjort kampen i en tiebreak. I næste runde skal danskeren møde russeren Elena Vesnina. De to har mødt hinanden 8 gange tidligere med 6 danske sejre som resultat. Vesnina er aktuelt nr. 16 på verdensranglisten.

Motorsport: Ferraris Sebastian Vettel risikerer yderligere straf for sin påkørsel af Lewis Hamilton i forbindelse med Aserbadsjans formel 1-grandprix forleden. Den Internationale Bilunion (Fia) oplyser, at den vil undersøge, om hændelsen skal have yderligere konsekvenser for den førende i VM-serien end den tidsstraf på 10 sekunder, han blev tildelt af løbskommissærerne. Vettel var rasende over straffen op sagde, at Hamilton havde bremset ureglementeret umiddelbart forinden. Data understøttede ifølge løbskommissærerne dog ikke Vettels påstand. Fia vil afgøre sagen inden næste grandprix i Østrig 9. juli.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her