Uanset hvordan det går de 15 danske svømmere i Budapest, vil 2 af dem levere en præstation, der er unik i dansk svømning. For der har aldrig før været to søstre på et dansk VM-hold.
Der har i det hele taget aldrig været søstre på et dansk hold ved et internationalt mesterskab, selv om det var tæt på for en halv snes år siden, da Amalie Emma Thomsen deltog ved kortbane-EM i 2010 og 2009, efter at hendes storesøster, Josephine Emilie Thomsen, havde været med i 2008 og 2007.


























