Skygge var der ikke meget af, da VM i 2009 blev afviklet under åben himmel i et skyfrit Rom. Men en skygge kaster solskinsstævnet i Rom helt ind i nutiden, for svømmernes forkætrede plastickdragter resulterede dengang i vanvittige 43 verdensrekorder fordelt på 38 af de 40 discipliner, og 15 af dem har overlevet frem til det igangværende VM i Budapest.
Nu er der kun 14 tilbage, for efter Sarah Sjöström forleden knuste rekorden i 100 meter fri, snuppede canadieren Kylie Masse med noget mindre marginal, 0,02 sek., i aften 2009-verdensrekorden i 100 meter rygcrawl fra englænderen Gemma Spofforth.


























