Okay, du kender vel Nadia Nadim? Hende med det sorte hår, gavtyvesmilet og de tekniske tricks, der har snydt en del modstandere ved EM i Holland. Og så er der selvfølgelig Pernille Harder – hende må du helt sikkert vide, hvem er? Angriberen med det totalblonde hår, de delikate driblinger, det eminente blik for holdkammeraterne og ry for at være en af verdens bedste spillere.
Men kender du flere fra de danske fodboldkvinders EM-hold end Nadim og Harder? Måske straffesparksdronningen Stina Lykke, forsvarsdirigenten Simone Boye, angrebsbacken Theresa Nielsen, fuldtidsfighteren Sanne Troelsgaard eller kometen Stine Larsen?


























