Golf: Tvillingerne Rasmus og Nicolai Højgaard er et par yderst lovende golftalenter, der i dag var lokket et par hundrede kilometer nordpå til Himmerland af deres træner under påskud af, at de skulle gennem en træningslektion, men i stedet blev de to 16-årige fra Gyttegaard mødt af Ryder Cup-kaptajn Thomas Bjørn og promoter Flemming Astrup fra Made in Denmark, der bød dem velkommen med en overraskende invitation til ugens danske European Tour-turnering. Martin Ovesen og Mark Haastrup havde tidligere fået to andre wildscards, så der torsdag er i alt 12 danskere til start. De 10 øvrige er Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen, der kommer med en frisk 16.-plads fra PGA-turneringen Wyndham Classic, Thomas Bjørn, Anders Hansen, Lasse Jensen, Lucas Bjerregaard, Jeff Winther, Joachim B. Hansen, Oliver Suhr og Jacob Pingel Lauridsen.
Se Made in Denmarks vindblæste video fra da tvillingerne fik beskeden:




























