Når man står på landevejen mellem Solrød og Roskilde, tæt ved domkirkebyen og lige ved vejskiltet til Tjæreby, så tager det på en solskinsdag cirka et kvarters tid at gå gennem den gamle landsby med de store gårde – og videre ud på den anden side. Ud til de åbne marker, ud til fuglefløjt og til fjernt brummende motorer fra de små, lettende fly fra Roskilde Lufthavn.
Og dér, lidt længere fremme på venstre hånd, ligger Dufour Dressage, i rammerne af den store Grønagergaard.




























