Aldrig før har nord- og sydkoreanere stået og gået side om side ved en begivenhed på halvøen, som har været delt af de to nationer i mere end et halvt århundrede.

Derfor tiltrækker det helt ekstraordinær international opmærksomhed, når det ved middagstid sker ved åbningen af de olympiske vinterlege i den sydkoreanske by Pyeongchang.

Om den symbolske forsoning er det første spæde skridt i retning af en reel fredsmission eller propaganda fra hver sit koreanske udgangspunkt, vil iagttagere debattere flittigt under og efter åbningsceremonien.

Men ét står fast: Den olympiske regel om, at politiske demonstrationer er bandlyst under legene, bliver udfordret.

»Hvornår er det en manifestation af landets kunnen, og hvornår er det politisk? Aktuelt vil alle jo være meget opmærksomme på, hvordan Nord- og Sydkorea kommer ind i forbindelse med indmarchen. Det kan jo ikke holdes ude, fordi det er så spektakulært i sig selv. Det står i reglerne, at der ikke må demonstreres på stadion eller på bestemte områder, men selve manifestationerne kan det ofte være svært ikke at læse politiske budskaber ind i«, siger Jørn Hansen, der er professor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

Atleter fra Nord- og Sydkorea har faktisk tre gange tidligere – i 2000, 2004 og 2006 – marcheret samlet ind i til olympisk åbningsceremoni, men aldrig ved et sportsarrangement på koreansk jord.

Diplomatisk bliver det betragtet som et skridt i retning af fred mellem de to folk.

»Det er naturligvis meget symbolsk, at de to koreanske nationer sammen vil marchere ind på det olympiske stadion i Pyeongchang under åbningsceremonien. Der er store forventninger til dette historiske øjeblik, eftersom Nordkorea boykottede og ikke deltog i OL i Seoul i 1988. Åbningsceremonien forventes at levere et særligt budskab om fred«, siger Danmarks ambassadør i Sydkorea, Thomas Lehmann.

Sydkoreas ambassadør i Danmark, Jai-chu Choi, lægger vægt på en tilsvarende fortolkning.

»Denne gang skal OL være et vendepunkt i forholdet mellem Nord- og Sydkorea. I dag taler Nord- og Sydkorea sammen på højt niveau. Når det er blevet aftalt, at Nordkorea sender en delegation til OL i Pyeongchang, er det er en god start«, siger den sydkoreanske ambassadør.

At den fælles indmarch og dispensation til nordkoreanske deltagere i de olympiske konkurrencer – blandt andet med spillere på et fælles koreansk ishockeyhold – så langtfra er problemfri, har de seneste dages reaktioner illustreret.

Sydkoreanere har demonstreret og brændt nabolandets flag af, da nordkoreanere ankom til værtsbyen, mens internationale komplikationer også er kommet til.

I hvert fald er ideen om at lade den koreanske indmarch ved åbningen foregå under fælles flag formentlig faldet til jorden, for øgruppen Dokdo er en del af motivet. Den betragter Japan også som sit territorium, så den provokation vil Den Internationale Olympiske Komité (IOC) søge at undgå.

Når koreanerne går samlet ind på stadion i dag, rummer fortolkningen også mulighed for ny konfrontation mellem folkene i nord og syd.

»OL er en lejlighed til at høste noget prestige. Derfor er der også murren i krogene over, at de skal stille et fælles hold i ishockey. Det er Sydkorea, der har arbejdet benhårdt for at stable det her OL på benene i de sidste mange år. Nu kommer så Kim Jong-un, rækker en lille olivengren frem og er så mere eller mindre ved at shanghaje hele dagsordenen for det her freds-OL«, siger Andreas Bøje Forsby, forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i blandt andet Asien.

fortsæt med at læse

Dagens olympiske top 5:

Afbrændt regnskab, bundløs gæld og et OL til mere end 400 milliarder kroner