Med 10 assists og 10 mål i Premier League denne sæson, blandt andet i vigtige kampe mod Manchester United og Chelsea, har Christian Eriksen været en væsentlig faktor i, at Tottenham formentlig sikrer sig endnu en omgang Champions League i næste sæson.
Det er ikke gået ubemærket hen, og den 26-årige middelfarter er nu blevet valgt til årets hold af den engelske spillerforening. Selvom Tottenham stadig ligger nummer fire i ligaen efter gårsdagens uafgjorte kamp mod oprykkerne Brighton, så er London-holdet den klub med næstflest spillere på årets hold. Eriksen har således fået selskab af Harry Kane, der forleden "stjal" et mål fra danskeren, og centerforsvareren Jan Vertonghen.




























