Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Håndboldkvinderne kroner EM-pladsen med at vinde gruppen

Med redninger på Sloveniens to sidste afslutninger bidrog en velspillende Althea Reinhardt til den danske EM-sejr. Poulsen Lars/POLFOTO
Med redninger på Sloveniens to sidste afslutninger bidrog en velspillende Althea Reinhardt til den danske EM-sejr. Poulsen Lars/POLFOTO
Lyt til artiklen

De danske håndboldkvinder blev onsdag sikre på at vinde deres kvalifikationsgruppe til EM-slutrunden.

Det skete med en udesejr over Slovenien, der blev slået 25-23.

Danmark var på forhånd sikker på deltagelse i EM-slutrunden i Frankrig til december med fire sejre i de fire første kvalifikationskampe.

Seneste besejrede Danmark Tjekkiet smalt og nåede dermed op på otte point på førstepladsen i gruppe fem.

Inden opgøret havde Slovenien fire point på andenpladsen, og dermed kan Danmark ikke hentes og har nu ti point i toppen af gruppen.

De to hold fulgtes ad i første halvleg, hvor slovenerne var foran 10-9 efter 20 minutter. Det danske forsvar havde ikke fat og tillod slovenerne at være med.

Danmark tog det lidt fra og gik til pause foran 14-12.

Slovenien holdt sig inde i kampen i anden halvlegs første kvarter, hvor Danmark stadig var i front med to mål.

20-18 kunne hentes, men blev det ikke, og Danmark kan rejse hjem og forberede sig til sidste gruppekamp.

Den spiller Danmark mod Island den kommende lørdag.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her