Nok figurerer Christian Eriksen som dansk fodbolds mest dyrebare stjerne, men rekorden som den dyrest handlede dansker har i et par år tilhørt en anden spiller, der slet ikke kom med til VM-slutrunde.
Ifølge det velansete tyske fodboldsite transfermarkt.de er Pierre-Emile Højbjergs salg fra Bayern München til Southampton for en transfer på 15 mio. euro (ca. 112 mio. kr.) den hidtil største dansk handel, som nu overgås med Borussia Dortmunds køb af Thomas Delaney fra Werder Bremen for 150 mio. kr.




























