Frankrig: Målmand og anfører Hugo Lloris forventer et fransk hold i en helt anden og bedre forfatning i kampen mod Peru i Jekaterinburg end det var tilfældet i den hårdt tilkæmpede 2-1-sejr i lørdags over Australien. Hugo Lloris siger, at de 11 udvalgte på træner Didier Deschamps’ hold, skal være villige til at »gå ud over deres grænser«, for at opnå succes, sejr og avancement mod peruvianerne.
»De havde fortjent mere mod Danmark og er et hold, der er vanskeligt at besejre. Deres spillere er dedikerede, og jeg forventer en del aggressioner og høj intensitet«, forklarede Tottenham-målmanden på et pressemøde. Lloris spiller sin landskamp nummer 100 for Les Bleus mod Peru.




























