I modsætning til nede på banen var niveauet uændret højt blandt Senegals fans mod Japan.
Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix

I modsætning til nede på banen var niveauet uændret højt blandt Senegals fans mod Japan.

Sport

I et VM uden mange overraskelser ligner Japan og Senegal mulige undtagelser

Japan og Senegal hjalp hinanden ved at spille uafgjort i en til tider uskøn kamp, der alligevel gav 4 mål.

Sport

De store hold og store stjerner dominerer ved dette VM.

Men skal man lede efter mulige overraskelser, der kan nå ottendedelsfinalerne, ligner Senegal og Japan fra gruppe H gode bud.

Søndag aften spillede de to nationer nemlig 2-2 i deres indbyrdes opgør efter to sejre i første spillerunde.

Et resultat, som de skal være mest kede af i Japan.  Det stærkeste asiatiske hold ved slutrunden var nemlig det bedste hold mod Senegal i langt størstedelen af de 90 minutter.

Det hele blev ikke meget bedre af, at Japan selv hjalp Senegal med den første scoring. Her boksede målmand Eiji Kawashima på helt uforståelig vis et langskud lige ned i knæet på Liverpool-profilen, Sadio Mane, i stedet for blot at gribe bolden. Et halvt sekund senere lå kuglen derfor i nettet bag selvsamme Kawashima.

Herefter viste japanerne dog format af to omgange i en kamp, som både var uskøn og præget af mange tilfældigheder, men i sidste ende også gav fin underholdning.

Mens Polen ikke formåede at ændre kampbilledet og tage initiativet, da man kom bagud mod Senegal i første spillerunde, gjorde Japan netop dette og fik udlignet efter scoring af Takashi Inu, som var en af sit holds bedste.

Et mål, der blot førte til endnu mere japansk boldbesiddelse og flere chancer, mens Senegal virkede uden samme energi i forhold til den flotte sejr mod Polen.

Derfor gav det ikke meget mening, at Senegal kom foran for anden gang, da den ene back, Youssouf Sabaly, driblede rundt i det japanske felt og til sidst sendt bolden på tværs til backkollega Moussa Wague, som scorede til 2-1 på Senegals eneste store chance i løbet af de sidste 45 minutter.

Pludselig så det ud til, at Senegal kunne blive det blot 3. afrikanske hold i VM-historien til at vinde begge af sine første 2 kampe i gruppespillet.

Normalt arbejder man ikke med retfærdighed i fodbold, men netop det ord passede bedst på, hvordan den japanske udligning kunne defineres. Den stod det japanske fodboldikon Keisuke Honda for, da han som indskifter fik scoret med 12 minutter igen.

Derefter virkede holdene tilfredse med det ene point, som giver begge nationer 4 point totalt, inden Senegal i sidste runde møder Colombia, mens Japan møder Polen.

Politikens stjernebarometer

  • Takashi Inui, Japan, 1
  • Makoto Hasebe, Japan, 1
  • Moussa Wague, Senegal, 1

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce