Frankrig mod Argentina. Det lyder som en mulig VM-finale. I virkeligheden er der tale om den første knockout-kamp efter gruppefasen, hvor ingen af de store fodboldnationer har spillet sig fuldt ud. Frankrig vandt som bekendt Danmarks gruppe efter to etmålssejre over Peru og Australien samt den taktiske 0-0-kamp mod Danmark. For Argentina blev det langt mere spektakulært. Og med alle følelser uden på den lyseblå-trøje. Efter 0-0 mod Island og et smerteligt 0-3 til Kroatien lignede det, at Argentina måske kunne ryge ud i gruppen. Det troede de i hvert fald nok på argentinsk tv, da studieværterne efter Kroatien-kampen valgte at holde et minuts stilhed efter den skuffende indsats.
Men et af VM’s hidtil smukkeste mål af Lionel Messi, som i en flydende bevægelse tæmmede bolden med låret og sendte den i nettet, samt Marcos Rojos sene 2-1-mål mod Nigeria gav Argentina plads blandt de sidste 16 hold.
Nu starter VM-dramaet fra pletten: Er det virkelig en fordel at sparke straffe først?Et ikke alt for overbevisende gruppespil er dog langt fra den eneset ting, som forbinder Argentina og Frankrig i Rusland. Begge nationer har også to af VM-slutrundens mest udskældte trænere i hjemlandet. Jorge Sampaoli og Didier Deschamps. Det selv om at Deschamps førte Frankrig til EM-finalen i 2016, og Sampaoli fik stor ros for sit arbejde hos både Chile og Sevilla, inden han blev argentinsk landstræner. Går det godt, leverer de to trænere som forventet. Går det skidt, er det alene deres skyld.
Ikke taktiske genier
Ifølge kritikerne får Sampaoli og Deschamps ikke nok ud af deres holds store potentiale, fordi de ikke er dygtige nok rent taktisk. I Sampaolis tilfælde har der endda været vedvarende rygter om, at de argentinske spillere skulle have overtaget styringen af holdet efter nederlaget mod Kroatien.
Et rygte, der for alvor fik ben at gå på efter Nigeria-kampen. Her fangede et tv-kamera nemlig Jorge Sampaoli og Lionel Messi i en situation, hvor diverse spansktalende fodboldfølgere mente at vide, at Sampaoli spørger Messi, om han skal skifte Sergio Aguero ind på banen. Et spørgsmål, der jo i så fald ville underbygge rygtet om, at spillerne havde overtaget styringen af holdet. Så blev der fokuseret mindre på, at Sampaolis besked til Messi også kunne forstås mere i retning af »Jeg sætter Aguero på banen, okay?«.
VM-topscorer vinder Politikens stjernebarometerJavier Mascherano forsøgte på et pressemøde inden Nigeria-kampen at afvise, at han og Lionel Messi har overtaget kontrollen af det argentinske landshold. Alt andet ville selvfølgelig også have været opsigtsvækkende, men den tidligere FC Barcelona-spiller kunne også have valgt at tie stille.
»Forholdet mellem spillerne og træneren er helt normalt«, sagde Mascherano og tilføjede.
»Det er klart, at vi snakker med ham, hvis vi føler os utrygge ved noget. Alt andet ville gøre os til hyklere«, sagde han.
Rygter om Zidane
I den franske lejr har Didier Deschamps endnu ikke overbevist omverdenen om, at han er den rette mand til at sikre det første franske verdensmesterskab, siden han selv løftede VM-pokalen som spiller i 1998.
I det franske medier bliver Deschamps kritiseret for ikke at få den unge generation til at ramme samme niveau på landsholdet, som det sker på klubplan. Ligesom de gentagne fravalg af Real Madrid-stjernen Karim Benzema bliver diskuteret igen og igen ir med, at det franske angreb har ikke set skræmmende ud i gruppespillet. Derfor går spekulationerne i Frankrig på, om Zinedine Zidane måske er manden, som det kræver på den franske trænerbænk for at vinde en ny, stor titel.
To ting er dog sikre inden lørdagens opgør. Et nederlag gør kun kritikken mod Deschamps og Sampaoli større.
fortsæt med at læse




























