Plantet foran tv’et lørdag aften gav landskampen mod Irland ikke just anledning til at kaste sig over mobilen i al hast for at alarmere venner, veninder eller svigermor, så de ikke missede et sekund mere af kampen.
0-0 i regnvejr i Dublin i et opgør, hvor en af de mest iøjnefaldende præstationer blev leveret af Kanal 5’s redigeringsteknikker, der formåede at skabe en pakke af ’højdepunkter’, som varede i næsten tre minutter.




























