Fodboldakademiet  Right to Dream i Ghana.
Foto: Nima Hajarzadeh

Fodboldakademiet Right to Dream i Ghana.

Sport

Via skattely fik ejer af FC Nordsjælland millioner til fodboldakademi fra Manchester City

Gennem adskillige år har den britiske ejer og formand for FC Nordsjælland brugt et selskab i skattely til pengeoverførsler til sit fodboldakademi i Ghana – hvilket slørede forbindelsen til Manchester City.

Sport

Mailen var kort, men også afslørende.

Om formiddagen 8. marts 2013 klokken 11.11 sendte den britiske ejer af fodboldakademiet Right to Dream i Ghana, Tom Vernon, en mail til en chef hos Manchester City.

I mailen skrev Tom Vernon, at han ønskede en »godtgørelse« fra Manchester City og omtalte et selskab, Africa Sports Management (ASM), som var registreret i skattely i British Virgin Islands (BVI).

»Det er ikke kun ASM, som er baseret i BVI (svært at spore), det er mig personligt«, skrev Tom Vernon, der i dag er ejer af og formand for FC Nordsjælland.

Altså ville det være svært for offentligheden at få noget at vide om pengeoverførsler til selskabet i De Britiske Jomfruøer – og det var hverken den første eller den sidste hemmelige pengetransaktion fra en af verdens største fodboldklubber.

Skatteparadis

De Britiske Jomfruøer er billedskønne med turkisblåt vand, hvide sandstrande og bløde, grønne bakker. Men de er også kendt som et skattely, hvor hundredtusinder af firmaer er registreret, selv om der kun bor omkring 31.000 mennesker. Selskaberne er ofte med stråmænd i spidsen, og mange er skuffeselskaber.

I skatteparadiset brugte Tom Vernon selskabet Africa Sports Management, som blev stiftet i februar 2006. Selskabets adresse var: Sea Meadow House, Blackburne Highway, PO Box 116, Road Town, Tortola, British Virgin Islands.

Lige præcis den adresse huser flere end 35 virksomheder, der optræder i de såkaldte ’Offshore Leaks’ – lækkede papirer, der er blevet til en database over mange hundrede tusinde offshore-firmaer, hvoraf mange har vist sig at blive brugt til at undgå skat.

Kun få måneder senere – i april 2006 – registrerede Tom Vernon sit syvårige fodboldakademi i Ghana som en ngo. Han kaldte akademiet Right to Dream.

»Right to Dream Foundation er engageret i at promovere sport, rekreation og lindring af fattigdom, afsavn og nød for forældreløse og underprivilegerede«, som det hed i akademiets regnskaber.

Men efter at akademiet var lige ved at gå konkurs, indgik Tom Vernon en hemmelig aftale med Manchester City i 2010, der er gældende frem til 2020, viser dokumenter fra Football Leaks.

Det fremgik af aftalen, at klubben ikke skulle betale akademiet direkte. I stedet var ordlyden:

»For rettighederne tildelt Manchester City i henhold til denne aftale accepterer Manchester City at betale ASM«.

Manchester City betalte et årligt beløb på 850.000 pund, der skulle stige med inflationen og nu er godt over 1 million pund (8,5 millioner kroner).

Aftalen skabte altså en skjult pengetrafik fra Manchester City over selskabet ASM med en konto i First Caribbean International Bank til akademiet i Ghana.

Et eksempel på en af de regninger, som Right to Dream sendte Manchester City for deres samarbejdsaftale fra selskabet Africa Sports Management på De Britiske Jomfruøer, der er et berygtet skattely.

Et eksempel på en af de regninger, som Right to Dream sendte Manchester City for deres samarbejdsaftale fra selskabet Africa Sports Management på De Britiske Jomfruøer, der er et berygtet skattely.

Men det var ikke kun af humanitære grunde. Tom Vernons modydelse var, at topklubben fik direkte adgang til at hente akademiets største talenter, når de var 18 år gamle.

Samtidig skulle Right to Dream blandt andet »gøre sit bedste« for at »identificere og tilknytte spillere til akademiet (...) i alderen 10 til 18 år med potentiale til at spille på Manchester Citys førstehold«, som det hed i aftaleteksten.

Det blev offentligt kendt torsdag, da Politiken beskrev det hemmelige partnerskab på baggrund af dokumenter fra Football Leaks.

Adgang til fodboldtalenter

Professor Niels Johannesen, der forsker i international beskatning og skattely ved Københavns Universitet, er kritisk over for en sådan pengekonstruktion:

»Ved at køre pengene gennem et skattely kan de få det til at ligne donationer, selv om det reelt er en kommerciel indkomst for at få adgang til fodboldtalenter«, siger Niels Johannesen og tilføjer:

»Sådan en konstruktion er med til at sløre pengestrømmene, og det er altid uhensigtsmæssigt for myndighederne. Selskaber i skattely er svære at spore. Det kan skabe frygt for skatteunddragelse eller hvidvaskede penge, men problemet er, at det er meget uigennemskueligt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Koch, ser også den snørklede pengeoverførsel som et muligt middel til at kamuflere forbindelsen til Manchester City og dens »køb af de største unge talenter fra Vestafrika«.

»Hvis det bare var en god gerning over for ghanesiske fodbolddrenge, kunne de jo bare lade tingene være åbent fremme i lyset. Hvis det ikke var ulovligt eller amoralsk, var der vel ingen grund til at gøre det uigennemsigtigt. Når de laver en konstruktion på den måde, er det formentlig, fordi det kan betale sig på den ene eller anden måde«, siger Lars Koch, der har beskæftiget sig med at bekæmpe skattely i årevis.

I sommeren 2016 begyndte Right to Dream at fakturere den engelske klub fra et nyoprettet selskab i Storbritannien, men inden da nåede akademiet i hvert fald at opkræve omkring 45 millioner kroner fra Manchester City til selskabet i skattely.

Som ngo var Right to Dream fritaget fra selskabsskat i Ghana, så konstruktionen var ikke nødvendig for at køre dele af overskuddet uden om de offentlige kasser. Til gengæld var strukturen altså egnet til at sløre, hvor pengene kom fra.

Tom Vernon skriver i et svar til Politiken, at den hemmelige pengerute via skattelyet var lovlig.

»Vi er overbevist om, at alle de strukturer, som vores virksomhed har brugt, har været helt legitime og lovlige. I løbet af 20 år har Right to Dreams struktur udviklet sig med det ene formål at tiltrække og bruge midler på vores mål – til gavn for vores studerende«, skriver Tom Vernon.

Men hvorfor dirigerede du pengestrømmen fra Manchester City til Right to Dream gennem De Britiske Jomfruøer?

»Right to Dream opererer på tværs af fem kontinenter og har brug for at kunne gennemføre internationale betalinger hurtigt (for eksempel til betaling af udgifter forbundet med ture i Sydamerika, Japan eller Europa) og uden nogle af de sikkerheds- og integritetsproblemer, der kan opstå med finansielle transaktioner i de dele af verden, hvor Right to Dream opererer«.

Tom Vernon ser intet paradoks i at være registreret som ngo og på den anden side modtage millioner af kroner for potentielt at udvikle fodboldspillere til en af verdens mest kommercielle klubber.

»Insinuationen af, at der ikke er tale om en legitim operation, er særligt fornærmende. I er fuldt ud klar over det brede spektrum af resultater, som vi har opnået, og som har påvirket mange områder af det ghanesiske samfund betydeligt. Vi har mandat til at registrere os som en ngo som følge af uddannelses- og velfærdsperspektiverne i det, vi gør«, skriver Tom Vernon og tilføjer:

»Vi er en uafhængig organisation, der investerer alle vores indtægter i driften«.

Nu til dags har Right to Dream også det ghanesiske olieselskab TullowOil som storsponsor, ligesom Nike, Lego og vandfirmaet Voltic er angivet som »vores partnere« på hjemmesiden – og deres logoer pryder akademiet i Ghana.

Til gengæld står der intet om Manchester City.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Penge til rekruttering

I Right to Dreams årsregnskaber for 2010 og 2011 var storklubben da heller ikke nævnt med et ord. Men det var tydeligt, at akademiet nød godt af pengene.

Africa Sports Management (ASM) tegnede sig for mere end 60 procent af indtægterne, som selskabet fra De Britiske Jomfruøer udbetalte som »donationer« til ngo-registrerede Right to Dream.

På den måde flød der penge ind på akademiets konto. Samtidig viste en intern rapport fra Right to Dream til Manchester City i 2012, at en pæn del af indtægterne fra storklubben gik til »rekruttering« – til at finde Vestafrikas største talenter.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce