Nu er Michael Laudrup bedre end Alexander Zorniger

Alexander Zorniger er under pres med sit Brøndby-hold, der kun har vundet én af de seneste otte superligakampe . Jens Dresling/POLFOTO
Alexander Zorniger er under pres med sit Brøndby-hold, der kun har vundet én af de seneste otte superligakampe . Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Alexander Zorniger kom op fra Tyskland og overhalede Michael Laudrup og Ebbe Skovdahl, Åge Hareide, Tom Køhlert og Morten Olsen og alle de andre trænere, som Brøndby har haft i superliga-årene. Selv om Brøndby måtte nøjes med sølv i sidste sæson, var manden, der genindførte den aggressive overfaldsstil og er blevet hyldet for det, ved sommerpausen øverst på trænerranglisten. På den liste, hvor det er pointgennemsnittet, det handler om. 1,99 per kamp. Michael Laudrups hedder 1,96, Ebbe Skovdahls 1,90. Men nu, når Brøndby kun har vundet én af de sidste otte kampe i den bedste fodboldrække, er Zornigers snit dalet til 1,85.

Zorniger og Brøndby oplever den værste tid sammen. Hjemmekampen mod AGF skal vindes for at skabe fred og arbejdsro i de næste par uger, hvor der er landskamppause. Det er et krav til træneren og spillerne fra klubben, ledelsen og fansene, der har lidt så meget så længe, mens Brøndby har skuffet og skuffet på hjemmebane. »Man kan tale om krise, hvis man ikke fungerer som et hold og ikke investerer i kampene. Men sådan er det jo ikke hos os, har den tyske stopper Benedikt Röcker sagt. »Det er da hårdt, men vi er stærke nok til at komme tilbage«. AGF er også et hold, der resultatmæssigt er inde i en dårlig periode. Måske vil træner David Nielsen tage fighteren Martin Spelmann med i startformationen i stedet for Mustafa Amini, der er genudtaget til den australske landsholdstrup.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her