Den forsvarende World Cup-mester er atter i front efter at have vundet sit tredje rensdyr

Sine første to rensdyr har Mikaela Shiffrin døbt Rudolph og Sven.  Det tredje skal hedde Mr. Gru inspireret af en animationsfilm, amerikaneren har set. Gabriele Facciotti/AP
Sine første to rensdyr har Mikaela Shiffrin døbt Rudolph og Sven. Det tredje skal hedde Mr. Gru inspireret af en animationsfilm, amerikaneren har set. Gabriele Facciotti/AP
Lyt til artiklen

Alpint skiløb: De seneste to års vinder af kvindernes samlede World Cup, amerikaneren Mikaela Shiffrin, er efter sæsonens andet løb tilbage, hvor hun plejer at være: øverst i stillingen. I Levi i den finske del af Lapland måtte starten på slalomløbet først udskydes og siden rykkes længere ned ad bjerget, da Shiffrin efter de to gennemløb vandt med en margin på lidt over et halvt sekund til sidste års vinder, slovakken Petra Vlhova. For Shiffrin, der blev nummer tre i storslalom i sidste månedes sæsonstart i Sölden, var det karrierens 33. World Cup-sejr i slalom, og den indbragte en usædvanlig præmie; et rensdyr. Shiffrin havde i forvejen to for sine sejre i 2013 og 2016.

Tennis: 21-årige Alexander Zverev er den yngste finalist i ATP Finals siden 2009, efter tyskeren i en semifinale med en kontroversiel afgørelse besejrede den 16 år ældre Roger Federer 7-5, 7-6 (7-5) i London. I andet sæts tiebreak måtte en bold spilles om, fordi en bolddreng midt under en duel tabte en bold, da Federer var i en gunstig situation. Det udnyttede Zverev til at vinde pointet med et servees, hvilket publikum udtrykte højlydt utilfredshed med efter kampen, hvor den tyskeren brødebetynget undskyldte den usædvanlige afgørelse. Zverev skal i finalen møde enten Novak Djokovic eller Kevin Anderson, der spiller senere i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her