Da norske Ada Hegerberg mandag som den første kvinde nogensinde modtog den fornemme pris Ballon d’Or som verdens bedste kvindelige fodboldspiller, fik hun et underligt spørgsmål:
Kan du twerke?
»Nogle gange er det virkelig frustrerende. Nogle gange er der episoder eller spørgsmål, der får mig til at sige: Damn. Det er virkelig en mandeverden«, siger Ada Hegerberg til The Guardian.
Ada Hegerberg spiller for den franske klub Lyon, som for tredje gang i træk har vundet Champoins League. Ballon d’Or-kåringen foretages af France Football og regnes som den fornemste pris i fodboldens verden.
Twerking-spørgsmålet blev stillet af den franske dj Martin Solveig, som ellers sørgede for musik og festlig stemning til aftenen, og det afstedkom en kommentar-storm på sociale medier.
I nærværende avis mente vi, at kommentaren udstillede fodbold som en stenaldersport.
Den britiske tennisspiller Andy Murray mener også, det udstiller sexisme i sportens verden og skrev på Instagram:
Men nu har den franske dj undskyldt.
Han forklarer, at hans engelske ikke er så godt - hverken sprogligt eller kulturligt - og så siger han bare: Undskyld, på Twitter.
Han mente bare, de skulle danse til Frank Sinatra.
Han har også undskyldt direkte til Ada Hegerberg, hvilket han også har postet på Twitter:
fortsæt med at læse



























