Ser man bort fra de geværbærende skeetskytter, har Danmark blot vundet én OL-medalje i præcisionssporten skydning siden 1924. Den kom i hus, da Torben Grimmel hentede sølv i Sydney i 2000 i 50 meter riffel liggende.
Men 18-årige Stephanie Grundsøe har planer om at blive den næste danske OL-medaljevinder i skydning. Det skal gerne ske allerede i Tokyo i 2020, men der venter hårdt arbejde og tusindvis af træningstimer og konkurrencer forude, før den Årets Fund-nominerede unge kvinde fra Roskilde kan gå efter drømmen.


























