Den lille balkon på Københavns Rådhus har efterhånden båret mange af Danmarks absolut største sportsstjerner.
Da fodboldmændene kom hjem fra Sverige i 1992, stod de der. Fodboldkvinderne har spist de famøse pandekager, og senest var det Nikolaj Jacobsen, der med armene over hovedet blev hyldet efter at have ført mændenes håndboldhold til VM-guld.