Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Danmark skriver sig ind i håndboldhistorien som den 10. nation med VM-guld for mænd.

Så fik guldmændene endelig kopieret Anja Andersen og co.

Med 7 mål blev Mikkel Hansen topscorer i både VM-finalen og med 72 blev han desuden topscorer i hele VM-turneringen,.
   Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Med 7 mål blev Mikkel Hansen topscorer i både VM-finalen og med 72 blev han desuden topscorer i hele VM-turneringen,. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Så lykkedes det endelig Danmarks mandlige håndboldlandshold at kopiere den bedrift, som de kvindelige kolleger præsterede allerede for 21 år siden.

I 1997 var Danmark med Anja Andersen som den dominerende frontfigur regerende olympisk, verdens- og europamester i kvindehåndbold.

Helt så dominerende er Mikkel Hansen og co. ikke, men det kan være tilfældet om et år, når afvikles EM i Østrig, Norge og Sverige.

Pladen fuld med OL-, VM- og EM-guld

Men med dagens VM-guld har mændene den skinnende plade fuld med OL-guldet fra 2016 og EM-titlerne i 2008 og 2012.

Inden dagens finale var det en kendsgerning, at de skulle kåres en førstegangs-verdensmester.

Danmark havde 3 sølv- og 1 bronzemedalje tidligere ved VM, Norge fik den anden sølvmedalje, men nu blev Danmark den 10. nation med VM-guld.

Det kræver godt nok, at vi betrager Sovjetunionen (VM i 1982) og Rusland (1993 og 1997) som én nation, samt at Tysklands titler i 1938 og 2007 slås sammen med Vesttysklands i 1978. Men det gør vi så lige i denne sammenhæng.

Frankrig er den suveræne VM-topscorer med 6 gange guld, men med dagens bronzemedaljer fik Frankrig også tangeret Sveriges rekord med flest medaljer, nemlig 11.

Karabatic sikrer Frankrig VM-bronze i sidste sekund

VM-slutrunden har ikke desto mindre været en markant nedtur for de forsvarende verdensmestre. For første gang siden 2005 er Frankrig nu hverken olympisk, verdens- eller europamester.

Alle medaljer ved 26 VM-slutrunder

Nation Guld Sølv Bronze I alt
Frankrig 6 1 4 11
Sverige 4 3 4 11
Rumænien 4 0 2 6
Rusland/Sovjetunionen
3 3 0 6
Tyskland/Vesttyskland 3 2 1 6
Spanien 2 0 1 3
Kroatien 1 3 1 5
Danmark 1 3 1 5
Tjekkoslovakiet 1 2 2 5
Jugoslavien 1 1 2 4
DDR 0 2 2 4
Norge 0 2 0 2
Polen 0 1 3 4
Ungarn 0 1 0 1
Østrig 0 1 0 1
Qatar 0 1 0 1
Jugoslavien 0 0 2 2
Slovenien 0 0 1 1




Allan Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her