Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nikola Karabatic sikrede den franske sejr i siste sekund.
Foto: Jens Dresling

Nikola Karabatic sikrede den franske sejr i siste sekund.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Karabatic sikrer Frankrig VM-bronze i sidste sekund

VM-bronzekampen levede til det allersidste og sluttede med fransk sejr på 26-25 over Tyskland.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frankrig fik søndag oprejsning ved VM i herrehåndbold efter at have misset finalepladsen med nederlaget til Danmark i fredags.

Frankrig snuppede bronzemedaljer, efter at holdet søndag besejrede Tyskland med 26-25.

Sejrsmålet blev scoret af den rutinerede franske stjerne Nikola Karabatic med et sekund tilbage af kampen, og inden jublen for alvor kunne bryde løs i den franske lejr, skulle dommeren ud og se målet på video.

Målet blev godkendt til stor frustration for de tyske spillere.

Efter klare nederlag i semifinalerne til henholdsvis Danmark og Norge, så spillerne fra begge hold ud til at have rystet nederlagene af sig og havde fuld fart på fra kampens start.

Tyskerne kom bedst i gang og bragte sig foran med 4-2. Men efter en udvisning tog tyskerne målmanden ud i angrebet, og det straffede Frankrig blandt andet med to hurtige scoringer i et tomt tysk mål.

Efter godt ti minutters spil måtte den erfarne franske keeper Cyril Dumoulin hjælpes fra banen med en skade og gik kort efter i omklædningsrummet med holdets læge.

Han blev erstattet af Vincent Gérard, der gjorde en god figur med flere flotte redninger.

Han kunne dog ikke leve op til klassekeeperen Andreas Wolff i målet i den modsatte ende. Wolff stod noteret for en redningsprocent på 54 i første halvleg.

De to keepere havde stor indflydelse på, at der midt i første halvleg var en længere scoringspause til begge hold.

Tyskerne fik strammet op, og med fire scoringer i trak kunne de gå til pause foran med 13-9.

Stribevis af udvisninger prægede kampen, og syv et halvt minut inde i anden halvleg fik Patrick Wiencek sin tredje udvisning, og tyskeren blev med det røde kort henvist til tilskuerpladserne i resten af kampen.

Det tændte franskmændene, der lignede et hold, der i omklædningsrummet havde snakket om, at tempoet skulle op, og bolden i kassen.

Franskmændene vandt den første halvdel af anden halvleg med 9-3 og bragte sig i front med 18-16.

Men tyskerne gav ikke op. Anført af Uwe Gensheimer, der scorede syv mål i kampen, kæmpede de sig tilbage, og mod slutminutterne stod det helt lige mellem de to hold.

Med få sekunder igen tabte tyskerne bolden i et angreb, og så kunne Nikola Karabatic gøre sig til fransk helt med sejrsmålet.

Ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden