Den alpine skisport er vild med statistik på alle mulige måder, og noget er ganske simple opgørelser, mens andre er mere indviklede databehandlinger på tværs af discipliner, konkurrencer og årtier.
Da Lindsey Vonn forleden under VM i Åre sagde farvel til den alpine skisport, var Ingemar Stenmark på amerikanerens opfordring mødt frem. Ud over at hylde Vonn for en stor karriere kunne svenskeren lettet konstatere, at det ikke blev hende, der slettede hans rekord for antal World Cup-sejre.




























