Da dommer Mads Kristoffer-Kristoffersen fløjtede kampen mellem FC København og Esbjerg af, knyttede Ståle Solbakken sin højre næve lige foran fjerdedommeren. Dernæst traskede FCK-træneren forbi ham, kiggede tilbage og knyttede den igen.
Solbakken fortsatte ned langs Parkens ene sidelinje i retning mod omklædningsrummene. Skulende mod dommer Kristoffersen, som stod inde på græsset med de to linjevogtere ved henholdsvis højre og venstre skulder.




























