Syv operationer i ryg og knæ samt et privatliv smadret af utroskab og skandaler så i mange år ud til at sætte en stoppe for rekordjagten. I 11 år helt præcist. For nu er han der igen, Tiger Woods. Helt deroppe på toppen af golfverden som vinder af en majorturnering.
For første gang siden 2005 og for femte gang i alt vandt alle tiders største golfikon Masters på den ligeså legendariske bane i Augusta, hvor de amerikanske tilskuere gik fuldstændig amok i elektrisk begejstring over at se Tiger Woods fuldsende sit nærmest umulige comeback.




























