Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ronnie Schwartz var med to mål dagens mand i Silkeborg.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tophold spiller uafgjort foran rekordpublikum

Daniele De Rossi forlader AS Roma efter 18 år, og Ole Gunnar Solskjær får opbakning af spiller, der er på vej væk.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodbold. Foran 9.117 tilskuere spillede Silkeborg og Viborg tirsdag aften 2-2 i toppen af 1. division, og dermed er Silkeborg fortsat på førstepladsen. Pointdelingen betyder, at Silkeborg stadig har ét point ned til Viborg på andenpladsen. Der resterer to runder i landets næstbedste række, og det hold, der slutter øverst, rykker direkte op i Superligaen, mens nummer to møder vinderen af Vejle og Hobro i to playoffkampe om en plads i det fineste selskab.

Viborg var efter 13 minutter foran 2-0, men Ronnie Schwartz bragte balance i regnskabet med to scoringer på ni minutter kun afbrudt af halvlegspausen.

Håndbold. Odense vandt hjemme 26-22 over de endnu regerende danske mestre fra København i det første af potentielt tre opgør om DM-bronze. Landsholdsspillerne Trine Østergaard og Nadia Offendal var med frem mål hver bedste skytter hos fynboerne. Mai Kragballe scorede 7 gange for København. Der er returkamp i Frederiksberghallerne på fredag.

Boksning. En kamp om IBF-titlen i fluevægt mellem en 36-årige sydafrikaner og en 32-årig japansk udfordrer vil ikke altid havne inden for Sportsdøgnets søgelys, men efter at have set ovenstående billede af vinderen (!) vil vi gerne fortælle, at Moruti Mthalane bevarede sin titel ved at vinde over Masayuki Kuroda i en underholdende og afvekslende kamp med dommerstemmerne 116-112, 116-112, 117-111. Mthalane debuterede som professionel i 2000 og har tabt 2 (i 2004 og 2008) af sine 40 kampe.


Tennis. Serena Williams har trukket sig fra Italian Open, hvor hun skulle have mødt sin storesøster Venus i 2. runde. Den tidligere verdensetter angiver en knæskade som årsagen til sin exit.

Fodbold. Sloveneren Damir Skomina skal dømme Champions League-finalen mellem Tottenham og Liverpool 1. juni i Madrid. Tidligere har den 42-årige dommer prøvet at dømme en Europa League-finale og den europæiske Super Cup.

Håndbold. Viborg-spilleren Line Haugsted var ikke med i den trup, landstræner Klavs Bruun Jørgensen udtog til de to VM-kvalifikationskampe mod Schweiz i starten af juni. Årsagen er, at Haugsted har fået foretaget et indgreb i den ene skulder og skal holde pause i tre måneder, skriver Viborg Stifts Folkeblad. Haugsted forklarer til avisen, at hun i flere år har haft en revne i en ledlæbe, som har givet problemer med skulderen med mellemrum. Hun regner med at kunne starte genoptræningen, når holdkammeraterne i juli. mødes før den nye sæson.

Skateboard. Russeren Maxim Kruglov er blevet udelukket i fire år for at have benyttet sig af doping. Det oplyser Ruslands Antidopingagentur uden at komme med yderligere detaljer, skriver Ritzau. Kruglov var den bedste russer ved VM sidste år, og han jagtede deltagelse ved OL i Tokyo, hvor skateboard er på programmet for første gang.

Cykling. Giro d’Italia har kun to danske deltagere tilbage, efter Matti Breschel (EF Education First) er udgået på 4. eatpe. Breschel blev næstsidst på den indledende enkeltstart i lørdags og blev nummer 156, da han satte yderligere 12 minutter til. Mikkel Honoré (Quick Step) og Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-Scott) udgør nu den danske deltagelse.

Motorsport. For første gang siden 1985 skal der næste år køres et formel 1-grandprix i Holland. Løbet skal køres på banen i Zandvoort, hvor der tidligere er kørt formel 1. Zandvoort er sammen med Hanoi i Vietnam nye destinationer på næste års formel 1-kalender.

Tennis. Forretningsmanden Lars Seier Christensen, der ejer ishockeyklubben Rungsted og 22,55 procent af aktierne i Parken Sport & Entertainment, går nu også ind i tennis. Lars Seier Christensens investeringsselskab har indgået en 5-årig sponsoraftale med den 16-årige Clara Tauson. »Sponsoratet sikrer mig bedre træningsbetingelser, øger mulighederne for, at jeg kan deltage i de turneringer, der gavner min udvikling bedst, og sikrer et lidt større fokus på det sportslige indhold i min karriere«, siger Clara Tauson i en pressemeddelelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tennis. 11.-seedede Caroline Wozniacki opgav efter at have tabt første sæt af i grusturneringen i Rom, hvor hun mødte den 25-årige amerikanske Australian Open-semifinalist Danielle Collins (nummer 30 på verdensranglisten).

Fodbold. Efter 18 sæsoner forlader klublegenden Daniele De Rossi AS Roma. Den 35-årige midtbanespiller og 2006-verdensmester overgås med sine 615 kampe for klubben kun af Francesco Totti, men selv om De Rossi forlader Roma, er hans karriere ikke nødvendigvis færdig. »Daniele har i 18 år været det bankende hjerte på Romas hold. Fra sin debut i 2001 til at tage ansvaret som kaptajn har han altid repræsenteret Romas fans på banen med stolthed, i takt med at han etablerede sig selv som en af Europas bedste midtbanespillere«, siger AS Romas præsident, Jim Pallotta, på klubbens hjemmeside.

Fodbold. For første gang siden 2. december lykkedes det Brøndby at holde nullet, da det i mandagens Superligakamp blev 2-0 over FC Nordsjælland blandt andet takket være det, forsvarsspilleren kaldte ’et par helt vanvittige redninger’ af Marvin Schwäbe. Den tyske målmand gav dog æren for nullet tilbage til holdet. »Defensiven fungerede rigtig godt, men det var hele holdet, der gjorde det godt. I sidste minut var Simon Hedlund nede og erobre bolden efter et hjørne, og det er det, vi har brug for. Hele holdet skal forsvare, og det var perfekt i dag«, sagde Marvin Schwäbe til Ritzau.

Fodbold. Trods en skidt afslutning på sæsonen og en 6.-plads i Premier League får Manchester Uniteds norske manager, Ole Gunnar Solskjær, opbakning fra en af de spillere, der efter fem års ansættelse forlader klubben, spanieren Ander Herrera. »Jeg tror virkelig på Ole. Han er den rette til jobbet. Jeg tror virkelig på trænerstaben, men jeg tror, det bliver hårdt i den kommende tid. Klubben har brug for tid, selvtillid og støtte«, siger Herrera på klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold. På mål af Matteo Politano og Ivan Perisic vandt Inter 2-0 over nedrykningsdømte Chievo og bevarede dermed tredjepladsen i Serie A, hvor der resterer to spillerunder.

Resultater og stilling i Serie A

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden