Vi mennesker er vanedyr. Gør gennem livet de samme ting igen og igen, drikker kaffe eller te om morgenen, børster tænder om aftenen, bryder sjældent ud af rammen, men holder os til det, der i længden giver tryghed. Det er jo rarest, ikke sandt?
Og når vi ’udefra’ betragter eksempelvis de væsentlige embeder i det, der interesserer og optager os, så vil vi også foretrække stabilitet. Der er jo ingen grund til at lave noget om, hvis det fungerer – og har fungeret i lang tid.




























