0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark er tvunget til storsejr efter spanske og italienske triumfer

Danmark skal slå Serbien med mindst tre mål for at have chancen for en semifinale efter italiensk sejr over Belgien og spansk storsejr over Polen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark slog forleden Østrig med 3-1. Søndag aften venter en kamp mod Serbien og kravet er en sejr på minimum tre mål.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spanien kan se frem til en semifinale ved U21-EM efter en storsejr lørdag over Polen.

Her blev Kamil Grabara, der i foråret har vogtet målet for AGF i Superligaen, skudt i sænk, da Spanien vandt 5-0 og dermed sluttede øverst i gruppe A med seks point ligesom Italien og Polen.

Spaniens målscore er dog bedst, og derfor er det Spanien, der kan vide sig sikker på semifinalepladsen.

Værterne fra Italien vandt også, da Belgien blev slået 3-1, men målscoren er en lille smule dårligere end Spaniens, men den er markant bedre end Polens.

Dermed indgår Italien i det spegede spil om at blive den bedste toer i de tre grupper, hvilket først mandag afgøres.

Aaron Caricol sendte en pasning ind til Pablo Fornals, som sendte bolden i mål og Spanien foran 1-0 efter 17 minutter.

Så gik der lidt tid, men så gik det stærkt. Efter 35 minutter blev det 2-0 ved Mikel Oyarzaba, inden Fabian Ruiz hamrede Spanien på 3-0 med et langskud fire minutter senere.

Daniel Ceballos og Borja Mayoral scorede de sidste spanske mål i anden halvleg.

Italien på pinebænken

Italien var på randen af at skuffe sit hjemmepublikum efter første halvleg mod belgierne, men kort før pausen sørgede Nicolo Barella for at bringe italienerne foran 1-0.

Først afsluttede han selv hårdt, men den belgiske målmand parerede, og bolden sprang igen ud til Barella, som tordnede den i mål til pauseføringen.

Anden halvleg var ni minutter gammel, da Patrick Cutrone øgede til 2-0 for Italien. Belgien fik reduceret i det 79. minut, men Federico Chiesa sørgede for 3-1 et minut før tid.

Italien er dermed et af de hold, Danmark kan komme til at dyste med om avancement som bedste toer, hvis Danmark slår Serbien søndag.

Mandag finder man svaret, når gruppe C spilles færdig. Her har både Rumænien og Frankrig seks point, inden de to lande mødes i sidste gruppekamp.

Spiller de uafgjort, vil begge hold dermed være sikre på at gå i semifinalen, uanset resultatet af kampene i Danmarks pulje og en eventuel dansk sejr på de krævede tre mål.

Begge hold vil nemlig have syv point og det har ingen af de andre to'ere mulighed for at opnå.

ritzau

Læs mere: