En enkelt præstation løftede sig markant over de øvrige, da Danmark vandt 2-0 over Serbien og alligevel røg ud af EM-slutrunden for U21-landshold.
Daniel Iversen - 7
Målmanden med en sæson for Oldham Athletic i arme og ben har leveret den ene af det danske landsholds to samlede toppræstationer under EM-slutrunden. I den sidste af de tre kampe manglede han i sjælden grad timing i forsøget på at få fingrene på to serbiske indlæg i 1. halvleg og manglede en anelse præcision i enkelte af sine udspil under håndteringen af modstandernes første pres, men tog sig sikkert af deres afslutninger.




























