Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Clarence Seedorf (th.) og Patrick Kluivert har vundet stribevis af trofæer som spillere, men hollænderne mangler en fuldtræffer som trænere.
Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix

Clarence Seedorf (th.) og Patrick Kluivert har vundet stribevis af trofæer som spillere, men hollænderne mangler en fuldtræffer som trænere.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hollandsk superduo fyres som landstrænere i Afrika

Vejle sælger teenager til AC Milan, AGF får ny målmand, og Holger Rune vinder efter Wimbledon.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodbold. Efter exit i ottendedelsfinalen i Africa Cup of Nations skifter Camerouns fodboldforbund nu landsholdets trænerteam ud. Tirsdag skriver forbundet på sin twitterprofil, at både cheftræner Clarence Seedorf og hans assistent Patrick Kluivert er blevet fyret. De to tidligere fodboldstjerner fra Holland blev ansat i august 2018 og nåede dermed knap at være ansat i et år. 43-årige Seedorf nåede at stå i spidsen for Cameroun i 10 kampe, hvoraf 3 af dem blev vundet. Patrick Kluivert har primært fungeret som assisterende træner, siden han i 2008 stoppede som spiller. Den tidligere topangriber har blandt andet været assistent i AZ Alkmaar og på det hollandske landshold. Cameroun, der var forsvarende mester, røg ud af dette års Africa Cup of Nations, da det blev til et nederlag på 2-3 til Nigeria i ottendedelsfinalen. Finalen i den afrikanske landsholdsturnering spilles fredag, hvor Algeriet møder Senegal.

Fodbold. AC Milan har købt 17-årige Andreas Jungdal fri af Vejle og udstyret ham med en treårig kontrakt. Det skriver Vejle Boldklub på sin hjemmeside. Jungdal var i løbet af foråret til prøvetræning hos AC Milan. Det blev udslagsgivende for handlen, siger Vejles talentchef, Steen Thychosen. »Salget er først og fremmest kommet i stand, fordi italienerne igennem prøvetræningen og i de kampe, de har set ham i, har været meget imponerede«, siger Steen Tychosen.

Fodbold. Det blev kun til en enkelt sæson i Dortmund for den franske midterforsvarer Abdou Diallo. Tirsdag meddeler den tyske klub, at Diallo skifter til Paris Saint-Germain (PSG). De forsvarende franske mestre betaler ifølge det tyske medie kicker 32 millioner euro, hvad der svarer til cirka 240 millioner kroner, for den 23-årige stopper, som i PSG har fået en femårig kontrakt. Ifølge fodboldmagasinet Kicker måtte Dortmund sidste sommer hoste op med 28 millioner euro, da Diallo blev købt i Mainz.

Fodbold. AGF får nye kræfter til målmandsposten. Den aarhusianske superligaklub har hentet William Eskelinen i GIF Sundsvall, der spiller i den bedste svenske række. Det skriver AGF på sin hjemmeside. Den 22-årige keeper har fået en femårig aftale i Aarhus. Eskelinen har spillet på det svenske U17- og U19-landshold og har, før han kom til Sundsvall, en fortid i Hammarby og Enskede. Han støder til AGF-truppen onsdag.

Tennis. Holger Rune ligner en, der har rystet skuffelsen af sig fra Wimbledon, hvor han i juniorernes turnering røg ud af 3. runde, selv om han var seedet etter i turneringen. Tirsdag var den 16-årige dansker i kamp igen – denne gang på seniorniveau i en ATP Challenger-turnering i hollandske Amersfoort. Her tog han en sikker sejr over den syv år ældre hollænder Gijs Brouwer i to sæt 6-4, 6-2. Det er Runes plan at flytte fokus over på seniorturneringerne. Han har planer om blot at spille yderligere to juniorturneringer i år – US Open og sæsonfinalen.

Vejle-spilleren Allan Sousa fra Brasilien rejser til Belgien, men bliver blot udlejet.
Foto: Jens Dresling

Vejle-spilleren Allan Sousa fra Brasilien rejser til Belgien, men bliver blot udlejet.

Fodbold. Allan Sousa skal i den kommende sæson spille for Sint-Truidense i den bedste belgiske række. Det oplyser 1. divisionsklubben Vejle, der samtidig meddeler, at man ud over at udleje 22-årige Sousa også har forlænget kontrakten med ham. Hvor langt frem oplyses ikke.

Fodbold. Den danske højre back Christoffer Remmer har indgået en treårig aftale med den belgiske fodboldklub KVC Westerlo. Det skriver klubben på sin hjemmeside. 26-årige Remmer skifter fra norske Molde, hvor han har spillet i tre år. Han har en fortid i FC København og på de danske ungdomslandshold.

Fodbold. 35-årige Markus Halsti og 34-årige Rodolph Austin i superligaklubben Esbjergs centerforsvar får konkurrence fra 22-årige Viktor Tranberg, som er hentet hos konkurrenten FC Nordsjælland. Den tidligere danske ungdomslandsholdsspiller er blevet udstyret med en fireårig kontrakt hos Esbjerg, oplyser klubben i en pressemeddelelse. Sidste efterår var Viktor Tranberg udlejet fra FC Nordsjælland til svenske Örebro SK og har spillet 33 kampe i Superligaen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Cykling. Sidste år stormede stortalentet Wout van Aert ind på cykelscenen i PostNord Danmark Rundt og snuppede den samlede sejr i suveræn stil. Men det danske publikum kommer til at spejde forgæves efter den belgiske Tour de France-etapevinder i dette års udgave af løbet, der begynder 21. august. »Jeg kommer ikke til Danmark Rundt i år. Efter Tour de France skal jeg have en velfortjent ferie«, siger Wout van Aert fra Jumbo-Visma-holdet til Ritzau.

Fodbold. Den unge målmand Kamil Grabara imponerede i foråret på en lejekontrakt hos AGF i Superligaen. Nu skal den Liverpool-ejede polak i stedet spille den kommende sæson i Huddersfield, der i den seneste sæson rykkede ud af Premier League. Både Liverpool og Huddersfield meddeler på klubbernes hjemmesider, at Huddersfield har lejet Kamil Grabara for den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold. For tredje sæson i træk er Arsenal ikke med i Champions League og må nøjes med deltagelse i Europa League, og det er blevet for meget for klubbens fans. 16 forskellige organisationer, magasiner og blogs med Arsenal-fans har således slået sig sammen i en markant kritik af Arsenal-ejer Stan Kroenke. »Som Arsenal-fans har vi med frustration set, at holdets præstationer er gået tilbage i det seneste årti. Da Stan Kroenke begyndte at købe aktier i Arsenal, havde klubben netop spillet sin første finale i Champions League. 12 år senere skal Arsenal spille i Europa League for tredje år i træk«, lyder det i den fælles udtalelse med Arsenal Supporters Trust blandt underskriverne.

Fodbold. 16-årige Ian Pettersson fik mandag debut i Allsvenskan som målmand for Helsingborg IF. Det skete, da målmand Kalle Joelsson på 21 år måtte udgå med en skade efter 39 minutter. Ian Pettersson holdt målet rent i resten af kampen, og Helsingborg slog Sirius 1-0. Kampen var første hjemmekamp for den tidligere angriber Henrik Larsson, efter at han er vendt tilbage som træner i Helsingborg.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden